Giv fattige børn mulighed for gratis fritidsaktivitet
Debat I 2016 indførte den nuværende regering kontanthjælpsloftet.

Det betød, at antallet fattige børn i 2016 steg med 10.500. Året efter i 2017 steg antallet af fattige børn med 12.000. Tallene for 2018 foreligger endnu ikke, men ligger formentlig på samme niveau.

Samtidig viser Finansministeriets beregninger, at reformen har medvirket til at kun 450 ledige er kommet i arbejde. Er det så virkelig det værd at gøre mange tusinde børn fattige, for at nogle få hundrede kommer i arbejde?

Svaret burde være nej. Først og fremmest er det ikke børnenes skyld, at deres forældre er arbejdsløse. Alligevel bliver de straffet for det.

En pædagogisk leder i Maglegården i Ballerup har udtalt, at der de seneste år er blevet større forskel på, hvad familierne har råd til, og hvilke muligheder børnene har på grund af kontanthjælpsloftet. Det gælder for eksempel børnenes tøj, mangel på madpakker og at mange siger nej tak til at deltage i fødselsdage. Flere børn møder desuden ind på SFO’en om morgenen kun for at få morgenmad.

Nogle aktiviteter bliver fattige børn afskåret fra. Et sted hvor forældrene føler, de må spare, er på børnenes fritidsaktiviteter. Og det er utroligt ærgerligt, for vi ved, at det er helt afgørende for at bryde den sociale arv, at børn mødtes på tværs af forskellige sociale lag og bliver en del af et fællesskab.

Jeg mener derfor, at kommunerne – herunder Ballerup Kommune – bør tilbyde børn, der lever i fattigdom mulighed for at deltage i en fritidsaktivitet, som kommunen bærer omkostningerne for.

Med den nuværende ordning i Ballerup Kommune skal fattige forældre overtage omkostningerne efter en gratis prøveperiode i en fritidsaktivitet efter 6-12 måneder. Men på det tidspunkt stopper forædrenes fattigdom jo ikke, og derfor bør støtten til fritidsaktiviteten heller ikke stoppe på det tidspunkt.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

1 kommentar om “Giv fattige børn mulighed for gratis fritidsaktivitet”

  1. Poul E. Pedersen siger:

    Man satte et loft over kontanthjælpen pga at forskellen på den laveste overenskomstmæssige løn på arbejdsmarkedet og kontanthjælpsbeløbet var for lille.

    Hvilket ikke motiverede til at søge arbejde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *