Opråb til privatskolerne
Debat Socialdemokratiet vil ødelægge din lokale privatskole - Venstre vil udvikle din privatskole.

Kommer Socialdemokratiet til magten vil tilskuddet til privatskolerne falde. Det vil
betyde britiske tilstande i det danske skolevæsen, hvor det bliver de velbjergede forundt at have råd til en privatskole til sit barn.

Danmark er kendt for at have en god og sund dialog mellem folkeskoler og privatskoler – det skal ikke ødelægges af socialdemokraternes forslag om reduktion af tilskuddet til privat- og friskolerne.

Som formand for liberalt oplysningsforbund så ved jeg, hvor meget friskoletankegangen har hjulpet den almindelige folkeoplysning på vej. Det skal vi værdsætte, og det kan faktisk ikke prissættes højt nok, for det har været med til at uddanne generationer af dygtige danskere.

Venstre vil i stedet udvikle og bevare de dygtige privat- og friskoler til gavn for familier i hele Danmark. Venstre foreslår at det nuværende tilskud bevares. Privat- og friskolerne er en væsentlig del af den danske skoletradition, og det skal ikke ødelægges af et misforstået socialdemokratisk korstog mod privatskolerne.

Ifølge tal fra Finansministeriet vil reduktionen i tilskuddet betyde de lokale skoler i Ballerup kommune vil miste: Thomasskolen: -841.314 kroner, Michael Skolen: -811.374 kroner, Hareskovens Lilleskole: -769.458 kroner, Ballerup Ny Skole: -568.860 kroner og Unity Skolen: -122.754 kroner.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *