Det går hurtigt med byggetilladelserne i Ballerup
Byggetilladelser.jpg
Skal spaden i jorden, tager det ikke lang tid at få behandlet sin sag, hvis det skal ske i Ballerup. Kommunen er nemlig blandt de hurtigste i hovedstaden til at byggesagsbehandle.
Hvis man vil stikke spaden i jorden og bygge nyt i en fart, så skal man gøre det i Ballerup. I hvert fald, hvis man kigger på sagsbehandlingstiden på byggetilladelser. Her er Ballerup næsthurtigst i hovedstadsområdet.

Borgere og virksomheder skal ikke vente længe på at få behandlet deres byggesag, hvis de vil bygge nyt i Ballerup Kommune.

En ny opgørelse fra Dansk Byggeri viser, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Ballerup Kommune er 27 dage, mens man i gennemsnit bruger 65 dage i de andre storkøbenhavnske kommuner.

I de første tre måneder af 2019 viser tallene endda, at sagsbehandlingstiden var nede på 16 dage.

Det er tal, der ikke overraskende vækker glæde hos Ballerup Kommune.

Væk med gebyret

”Det går den rigtige vej hele tiden. Det er glædeligt, at vi kontinuerligt er i stand til at reducere sagsbehandlingstiden. Vors mål er i første omgang at nå ned på 20 dage. Det er nemlig det mål, vi har sat som ambition overfor kommunalbestyrelsen,” siger Sussi Kjær, udviklings – og driftschef i Center for By, Erhverv og Miljø i Ballerup Kommune.

Årsagerne til den kortere sagsbehandlingstid er flere. Der er kommet en ekstra medarbejder til sagsbehandlingen, byggesagsgebyret er forsvundet og desuden arbejder kommunen med såkaldt delegation. Det betyder, at administrationen har fået delegation fra kommunalbestyrelsen til at behandle sager om dispensation fra bygge- og planlovgivningen. Det betyder, at man sparer den tid, det ellers ville have taget at skulle spørge det politiske udvalg om dispensation.

”Det har speedet processen op, at vi arbejder på den måde. Sager med politisk indhold bliver naturligvis stadig behandlet som tidligere, men den nye arbejdsform og -proces hjælper dog rigtig meget på tempoet i sagsbehandlingen. Det er positivt både for erhvervslivet og for borgerne,” siger Sussi Kjær.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *