Svar om byparken
Debat Kære Erik Andersen. Tak for dit læserbrev som jeg naturligvis gerne opklarer lidt omkring.

I juni måned 2016 besluttede 25 medlemmer af kommunalbestyrelsen at købe UCC-bygningen. Den blev købt for at komme ud af dyre lejemål fortalte borgmesteren. Allerede der lå der en beslutning om at flytte Kasperskolen, botilbud og dagtilbud ind i bygningen.

I oktober 2017 besluttede en enig kommunalbestyrelse lokalplan 171, som rummer UCC og de udendørs faciliteter.
Social- og sundhedsudvalget har siden haft byggesagen og de omgivende planer. Teknik- og miljøudvalget har intet haft med sagen at gøre, før vi i november bliver bedt om at kigge på lokalplanen igen for at muliggøre multibanen.

Vi bliver af social- og sundhedsudvalget bedt om at godkende de udendørs faciliteter – og i det materiale ligger altså den famøse multibane. I forbindelse med det beder jeg om, at legepladsen og multibanen bliver åbne for offentligheden, for dog at bløde lidt op.

Det er ok, at du har behov for at finde en syndebuk og jeg har brede skuldre, jeg kan tage det. Lad alligevel være med at bruge overskriften magtfuldkommenhed, det har absolut intet med magtfuldkommenhed at gøre.

Teknik- og miljøudvalget har intet haft med sagen at gøre ud over at eksekvere de ønsker, som socialudvalget og siden hen kommunalbestyrelsen havde. Vi kunne intet andet gøre.

Og jeg skriver ingen steder i mit svar, at jeg vil omdanne parken til legeplads. Sikke dog en gang vrøvl. Jeg er lige så glad for byparken som alle I andre.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *