Stort rulleskøjtestævne i weekenden
Rulleskøjteløb  I weekenden den 6. og 7. april holder Smørum Rulleskøjte Klub den årlige SRK Cup.

I år deltager en hel del tyske og danske klubber, og deltagerne konkurrerer i de forskellige discipliner figurløb, sololøb og show.

»Sådan et stævne tager lang tid at få planlagt og kræver masser af frivilligt arbejde i ugerne op til stævnet samt under og efter stævnet. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre uden frivilligt arbejde. Både trænere, bestyrelse, forældre, frivillige og det lokale erhvervsliv byder ind for at give alle deltagerne en god oplevelse,« lyder det fra klubbens bestyrelse.

Der er gratis entre begge dage i Smørum Hallen, og alle er velkomne til at kigge forbi og se, hvad rulleskøjtesporten har at byde på. Der er konkurrencer lørdag fra 11.25 til 19 og søndag fra 9.40 til 18.30.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *