Forårssejr til LSF
LSF-2.jpg
Det blev til en sejr i solskinnet, da LSF slog Union på udebane i weekenden. Foto: privatfoto
Fodbold Lørdag fik drengene fra LSF endelig den første sejr i år mod Union. Spillet var ikke så prangende som sidste weekend, hvor det blev til et nederlag, men hvad gør det, når der køres en 2-0 sejr hjem.

På kunstbanen i Tingbjerg viste gæsterne fra starten, at de ville noget. Allerede efter et par minutter kom den første chance, men den blev brændt.

LSF satte sig fuldstændig på kampen og det var ikke meget Union kom frem til. Det ene angreb efter det andet bølgede ned mod Unionmålet og i det 13. minut skete der noget. Alexander Beck blev spillet fri på kanten og med et hurtigt rush kom han til baglinien og lagde bolden på tværs til en fremstormende Mathias Gransee og så stod det 1-0.

Sådan fortsatte det, og havde LSF-drengene kendt der besøgstid, så kunne de havde lavet rigtigt mange mål.
Blandt andet i det 39. minut, hvor Gransee blev spillet helt fri med målmanden – han tog fornuftigt trækket udenom ham, men det blev for langt. Han nåede dog bolden på baglinien og lagde den tilbage til Jacob Lind men hans knaldhårde skud prellede af på stolpen.

Det var to forvandlede hold, der kom ud efter pausen. Union lagde pres på og LSF kunne ikke sætte tre afleveringer sammen. Kim Kjærsgaard kaldte det efter kampen ”et kludetæppe”, hvilket nok er meget rammende.

Trænerteamet havde to jokere i ærmet. Ind kom først Emil Kjærsgaard der ikke havde spillet et minut i næsten syv måneder, da han er blevet skulderopereret. Det var som om at tingene nu igen begyndte at fungere. Generalen var tilbage og fik hurtigt sat styr på tingene og LSF kom langsomt ind i kampen igen – og kom nu over midten.

Så til den anden joker – Martin Soelberg. Han blev skiftet ind og et angreb blev bygget op. Beck drev bolden frem og spillede med en stikning Soelberg fri og på baglinien lagde han bolden fornuftigt tilbage til indskiftede Emil Kjærsgaard, der fik bolden ind.

Sejren var i hus og alle i LSF lejren kunne ånde lettet op.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *