Rullende rytmer i Centrumgaden
Samba-1-copy.jpg
Sambagruppen Bafo Do Mundo vil sætte gang i Centrumgaden. Foto: Arkivfoto
Samba Der er lagt op til eksotisk præg i Centrumgaden, når der er 'Open By Night' i morgen fredag.

Det kommer ikke til at gå stille af på fredag, når Centrumgaden lukker en flig af Brasilien ind og omdanner den hyggelige gågade til et stykke dampende tropisk karneval.

Det er i hvert fald målet, når By Night arrangementet på fredag i gågaden har inviteret sambagruppen Bafo Do Mundo til at danse og spille gennem gaden.

Mellem klokken 19 og 20 vil de inciterende rytmer brede sig mellem husgavlene og gøre Ballerup lidt mere eksotisk.

Hvis vejret så også er i det eksotiske hjørne, vil det være et arrangement, der bliver værd at huske.

Udover dans vil der også være mulighed for, at børnne kan omdanne sig til tigre, sommerfugle eller noget helt tredje, idet man fra klokken 17 til klokken 20 kan blive ansigtsmalet.

Butikkerne har åbent frem til klokken 21 og der vil være endnu mere liv i gaden, end der plejer at være.

Det bliver en aften med fart på i Centrumgaden på fredag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *