Måløvplaner lever fortsat
debat Kære Peter H. Poulsen. Tak for dit indlæg om udviklingen af Måløv i forrige uge.

Ja, der har været stille i nogen tid i Måløv, og vi følger ikke den tidsplan, som vi fremlagde i foråret 2018. Jeg kan dog fortælle, at planerne om at skabe mere liv på stationsområdet lever i bedste velgående.

Jeg forventer en snarlig behandling af forslag til kommuneplan i kommunalbestyrelsen, hvor rammerne for byudvikling på Måløv Stationsområde også indgår.

Her vil der også blive taget stilling til omfanget af bygninger på stationsområdet. Det er dog for tidligt at sige, hvor højt byggeriet må være, men helt personligt, mener jeg, godt vi kan bygge højere end to etager, uden at det går ud over bykvaliteten, og uden at det giver skygge til eksisterende byggeri.

Når kommunalbestyrelsen har behandlet forslaget, kommer forslaget i offentlig høring, og her vil du kunne se og kommentere kommunalbestyrelsens forslag, før vi træffer en beslutning.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *