Historien om en beholder
Debat Ballerup Bladet havde en besynderlig historie om kommunikationen i form af to sms’er om afhentning af affaldsbeholdere, men det var under det halve af, hvad der virkelig skete.

Mandag den 4. marts var første afhentningsdag i vort område (Egebjerg) af haveaffald. Da vognen var kørt igennem området stod alle de gamle og fyldte havecontainere med grønt låg tilbage med en seddel om, at det var en ikke godkendt løsning. Det var den spand, der var brugt i årevis, som ikke blev tømt.

Jeg prøvede at kontakte Vestforbrændingen telefonisk, men der var telefonkø. Derefter sendte jeg en mail, som ret hurtigt blev besvaret med et telefonopkald og en venlig dame kunne oplyse, at de pågældende spande var for små til bilen, og at personalet ikke måtte løfte dem op. Dette skulle være meddelt en gang i 2018. Det var der så ingen der åbenbart har bemærket.

Senere blev jeg igen kontaktet og nu om, at spandene ville blive tømt enten torsdag eller fredag (det blev torsdag formiddag).

På spørgsmålet om det med bilen var svaret, at de havde fundet en bil der kunne løfte disse spande, og at ordningen med disse spande fortsatte indtil videre. Derefter kom der en sms om, at den første sms var en fejlbesked.

Det må da vist være en tillempet historie, når man nu havde sat gang i ikke at tømme 120 l’s spanden.

Man kan så i øvrigt ikke se på den, at den kun kan rumme 120 l, så i den relation var oplysningen om, at de ikke blev hentet mere, som kom tirsdag, altså dagen efter, heller ikke en klar kommunikation.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *