Bestyrelsen i BHIC blev genvalgt
Handicapidræt-copy.jpg
BHIC-formand Tom Nielsen (T.h) og Jan Nielsen med fiduspokalen. Foto: privatfoto
Generalforsamling Ballerup Handicap Idræts Club har afholdt generalforsamling i klubbens lokaler i Egebjerghallen.

Her mødte 30 medlemmer som (gen)valgte følgende til klubbens bestyrelse: Tom Nielsen som formand, Jørgen Madsen som kasserer og Daniel Qvist som sekretær.

Endvidere blev Lone Thomsen, Ole Froholdt og Bente Linding genvalgt til bestyrelsen.
Udover formandens beretning, blev der aflagt beretning af klubbens fire afdelinger: Idræt for børn med autisme, Boccia, Varmtvandsmotion og Tandemcykling med ’piloter’.

Som noget nyt blev en »fiduspokal« uddelt til Jan Nielsen fra tandemafdelingen. Han fik pokalen for sin hjælpsomhed, positivitet og sit altid gode humør, som spreder glæde hos de øvrige i afdelingen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *