Vi bygger ikke i naturen
Debat Kære Stine Rahbek Pedersen. Jeg har læst dit svar til Maria Lykke Andersen.

Jeg må sige, at jeg er noget forundret over, at du skriver, at vi bygger og asfalterer naturområder, det må du jo mene, siden at du skriver, at vi skal bremse op. Med mindre du da mener, at den fortætning som foregår lige nu i eksisterende boligområder på plænerne er et angreb på naturen.

Vi bygger ikke i naturen og har faktisk ikke gjort det. Landsplandirektivet fastlægger, hvad der er natur, land og by.

Kommuneplanen fastlægger, hvad vi skal bruge de forskellige områder til. Vi har store dejlige naturområder i kommunen, som kommunen slet ikke kan (eller vil) give tilladelse til at bygge på, fordi de er grønne kiler. Så der, hvor der kan bygges fremover, er altså ikke naturområder, men byggegrunde, der af forskellige årsager ikke er bebygget endnu.

Sømose-området som nu skal bebygges med boliger, har aldrig været udlagt til naturområde, men derimod til erhvervsbyggeri. Jeg ved ikke, om det var blevet bedre eller smukkere med kontorbyggeri, men jeg ved, at der er behov for boliger til alle kategorier af borgere, og det synes jeg, at vi som politikere skal stå på mål for.

Du skriver, at vi i kommuneplanen kan fastlægge højden på kommende byggeri. Det er korrekt, at vi kan styre ad den vej, men så er jeg sikker på, at der bare kommer mere byggeri på grundene. Jeg tænker, at der ønskes samme grundareal, men højere bygninger og så er vi vel lige vidt.

Hvorom alting er, så er detsjældent, at kommunen ejer arealet, som der skal bygges på, det ejes ofte af investorer.

Kommunens opgave er så at tilvejebringe en lokalplan, som gør investors ønsker mulige, naturligvis når ønskerne ligger indenfor kommuneplanens rammer.

2 kommentarer om “Vi bygger ikke i naturen”

  1. Birger Praetorius siger:

    Den forklaring brugte kommunen også da DTU skulle bygges. Så Sømoden er slet ikke natur lisom det ikke er en sø, og derfor ikke fredet område. Man kalder det et regnvejrsbassin
    Alt støttet af DN.

  2. Runa H. Christensen siger:

    Sømosen er fredet, det vi vel enige om. Mosens ve og vel er blandt andet lovmæssigt beskyttet af en søbeskyttelseslinje. Her kommer kommunal politikernes ansvar for det fredede område i spil i forhold til spørgsmålet om dispensation eller ej. Her har I et valg, selvom områderne ikke er henlagt til natur. At give endnu en dispensation i forhold til søbeskyttelseslinjen er at vægte bebyggelse højere end det fredede områdes ve og vel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *