Mere indflydelse, mindre bureaukrati
Debat Evalueringen en skolestrukturen i Ballerup viste tydeligt at nærledelsen skulle styrkes. På en eller anden måde førte netop den del af evaluering til, at forligsparterne bag skolestrukturen i november besluttede at de ville fjerne nærledelsen helt.

Efterfølgende har pædagoger og mange andre interessenter gjort det klart, at det ikke var nogen god ide at fjerne nærledelsen. Og på kommunalbestyrelsesmødet mandag var det en stor tilfredsstillelse langt om længe at kunne sige nej tak til det forslag, alle partier undtagen Enhedslisten og SF valgte at sende i høring. Nærledelsen fastholdes i BFOerne.

Processen er egentlig meget demokratisk, hvis der kun ses på den politiske proces. Desværre var der absolut ingen der blev involveret i udarbejdelsen af forslaget, hverken pædagoger, pædagogiske ledere, BFO-ledere, tillidsrepræsentanter, BUPL – absolut ingen blev inddraget, involveret endsige spurgt. Det er udtryk for et processuelt demokratisk underskud.

Set i det korte perspektiv er det jo en fin demokratisk proces, hvor et politisk udvalg sender en beslutning i høring og bliver klogere af de modtagne svar. Tak for det – demokratiet virker.

Nu har vi besluttet at igangsætte en proces med inddragelse af ledere, medarbejdere og faglige organisationer for at finde ud af, hvad der skal til for at sikre god ledelse af pædagogernes arbejde omkring både børnenes skolegang og fritidsliv. Den inddragelse mener jeg skulle være sket længe inden vi politikere så forslaget – endsige sendte det i høring, det havde sparet mange frustrationer. Og det gør mig oprigtigt glad at både Michael Jensen (O), Sussie Wandel (V), Allan Kristensen (C), Ulrik Falk Sørensen (SF) og ikke mindst udvalgsformanden for børne- og skoleudvalget, Peter Als (A) på kommunalbestyrelsesmødet alle udtalte, at de også ønsker, at vi afsøger holdningerne, inden vi næste gang sender sådan et forslag i høring.

Nu har jeg siddet i Kommunalbestyrelsen i et år og jeg er kun blevet styrket i min holdning til, at vi i Ballerup har et demokratisk underskud, der er alt for meget top down styring, bureaukrati og detailstyring – men aftenens møde viser at ting kan ændre sig og det er virkelig positivt.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *