Boliger i det grønne
Debat Kære Maria Lykke Andersen.

Angående dit spørgsmål til mig om Sømosen i Ballerup Bladet i uge 6.

Det er kommuneplanen, der sætter retning for kommunen og det er de forudgående og den nuværende kommuneplan, der har sat rammen for den måde Ballerup Kommune har udviklet sig på; hvor der er veje, natur, bolig og virksomheder og hvor der kan blive det i fremtiden.

Kommuneplanerne laves altid med udstrakt involvering og er et vigtigt planlægningsmæssigt redskab. Vigtigt fordi det sætter rammer og retning for udviklingen af Ballerup og vigtig fordi den er forankret blandt alle dem, der var så interesserede, at de deltog i udviklingen. Det betyder jo ikke, at alle har fået deres synspunkter med, og det gælder også Sømosen. Selv om der har været mennesker, der har ønsket at arealerne omkring Sømosen skulle friholdes for byggeri, er det ikke kommet med i de tidligere kommuneplaner, det er ærgerligt, men alt for sent at gøre noget ved.

Selv om jeg mener, at vi skal bremse op for at omdanne mere natur til asfalt og mursten, respekterer jeg den demokratiske proces der førte til de forrige kommuneplaner der muliggør det. Og jeg står selv på mål for den politiske beslutning kommunalbestyrelsen har truffet om, at vi vil have boliger til unge ved DTU. Natur er vigtigt men det er også vigtigt, at der er boliger til unge.

Men jeg giver dig ret i, at det er på tide at bremse omdannelsen af natur til bygninger. Jeg vil meget hellere bygge i højden end at inddrage mere areal. Det kan vi heldigvis gøre noget ved med den kommende kommuneplan, der forventeligt udarbejdes indenfor et års tid. Jeg håber, der er rigtig mange, der engagerer sig i arbejdet med kommuneplanen og her vil bruge muligheden for at sætte fokus på den grønne udvikling, deltage, være aktive og få indflydelse på den fremadrettede udvikling af Ballerup. Det er i kommuneplanen, vi kan bane vejen for mere plads til – og bedre natur, skabe gode rammer for hverdagslivet og fremme den kollektive transport, cyklismen og sikre, at vores nye bydele og erhvervsområder udvikles til rare steder at bo og arbejde. Og det er her alle med interesse for klima og miljø kan arbejde for, at områderne udvikles så de understøtter, at de mennesker der er i Ballerup nemt kan træffe de natur- og klimavenlige valg.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

3 kommentarer om “Boliger i det grønne”

  1. Ole Jensen siger:

    Der bliver ikke truffet nogle natur og klimavalg i Ballerup kommunen .
    Måske Stine kan komme i tanke om nogle .

    1. Stine Rahbek Pedersen siger:

      Du kan nemt følge med i hvilke beslutninger der træffes på naturområdet i Ballerup du skal bare følge med på de politiske dagsordener https://ballerup.dk/dagsorden-og-referat og evt. Bidrage med høringssvar når lokalplanerne bliver lagt op. Hvis du læser januar dagsordenen vil du finde et pubkt på dagsordenen der fortæller om naturprojekter i 2019 og der er en der. Hvis du ligelides går ind på referatet fra Naturkvalutetsudvalget kan du se de mange indsatser vi har udtænkt og har bedt forvaltningen gå videre med / undersøge

  2. Ole jensen siger:

    Tak Stine pedersen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *