Tænker I overhovedet på vores natur her i kommunen?
Debat Kære Ballerup Kommune. Bryder I jer slet ikke om naturen her i kommunen?

Jeg har nu over længere tid undret mig og virkelig blevet vred på den/de personer, som simpelthen nedlægger så mange buske og træer i vores område, at jeg simpelthen bliver nødt til at ytre mig nu.

Jeg synes, det er fuldstændigt uforståeligt, at der er en eller anden, som har så dårlig stil og som overhovedet ikke tænker på naturen, dyrene og de mennesker som faktisk nyder at bevæge sig rundt i naturen og se på den.

Den værste brøler, som I har lavet, er den ude ved Ballerup Boulevard. Det er så langt ude, når man går tur og nyder naturen, så skal man pludselig have hele oplevelsen ødelagt af det mest befærdede lyskryds, med kig til McDonald’s og en masse biler. Området er jo ødelagt.

Jeg håber så inderligt, at I erkender at det er en af jeres største brølere og får plantet ny bevoksning derude. Til glæde for os mennesker, men endnu mere for vores dyr, insekter og fugle, som vi er godt i gang med at udrydde. Jeg så mange harer i området for bare få år tilbage og dem ser jeg ikke mere derude. Det hjælper jo ikke på det, når I lige synes, at der skal elimineres tonsvis af buske og træer, som gør området endnu mere ubeskyttet.

Så er turen så kommet til selve byen. Grantoften har nu fået kig ud til alle bilerne. Hvorfor? Og det hus, som før stod gemt væk i smuk natur, står der og ser helt malplaceret ud imellem de høje træer. Men igen hvad med vores insekter, fugle og dyr som har kunne gemme sig, finde føde og lave reder i området?

I er ved at bygge lejligheder og boliger flere steder, hvor områderne også er blevet ryddet for en stor del natur. Tænker I på, at den natur I rydder skal beplantes andet sted, hvor der så er plads?

Hold-an Vej har også fået samme tur som ved grantoften, så boligerne på Østervej området, har fået et ”dejligt kig” til bilerne.

Tænker I overhovedet på vores natur her i kommunen? Hvad er ideen og meningen med den måde, I gør det på?

3 kommentarer om “Tænker I overhovedet på vores natur her i kommunen?”

  1. Ole jensen siger:

    Mon ikke det er skattekroner der trækker frem for
    Natur.
    Det få trær der står langs vejene ser herrens ud
    Det er total mangel på sans for at passe og pleje områderne.
    Jeg tør ikke tænke på hvor mange træer kommunen
    Har fældet i forgangne år.
    Kedelig udvikling desværre.

  2. Mette Bramsbye siger:

    Kunne ikke være mere enig, og gad godt vide hvem som kom med den “geniale” ide at fælde de træer ud til BB. Jeg har godt nok også ondt af dem som bor på Østervej, jeg har nu fået frit syn ned til deres haver når jeg går på langs Hold-An-Vej, og med alle de nye boliger der bliver bygget, så skal deres haver nok blive godt begloet 🙁 Gav træerne, buskene ikke en form for støjværn?

  3. Line Christensen siger:

    Jeg er SÅ ked af, at der blev åbnet op ud til BB. Det føles, som om byen er blevet inviteret indenfor i et område, hvor der før var dejligt og fredeligt. Ja, der var da mørkt om vinteren – men nu er området til gengæld oplyst som et kikset juletræ til en fest, som ingen tider at deltage i 🙁
    Jeg kunne rigtig godt tænke mig at få lukket mere af ud til BB, så man ikke længere generes af lyset og af synet af McDonalds (enormt spændende at gå og kigge på), biltrafik osv.
    Før kunne man trods alt få en følelse af, at man var langt fra byen, og naturen er nemmere at nyde, når den ikke iblandes belysning og trafikstøj.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *