Et frirum for naturen
Debat Kære Stine Rahbek Pedersen fra Enhedslisten. Det lyder rigtig godt med mere bivenlige områder. Super idé. Tiltrængt.

Naturen skal ikke ligne noget, der kan gøres rent i. Den skal have lov til at eksistere på egne præmisser og behøver ikke at se slået ud alle steder. Hvem skal i øvrigt afgøre, hvad der er ukrudt, og hvad der er nytteplanter?

Engang var de planter, nogle i dag benævner som ukrudt, tildelt den fineste plads hos de kongelige – nemlig på deres Flora Danica porcelæn. Engang var ’’ukrudt’’ som røllike og cikorie elsket for deres lægelige egenskaber. Tjek eventuelt ’Vild Med Vilje’ ud, der samarbejder med kommuner om samme.

Hvis Ballerup skal op på ranglisten over grønne kommuner, kan kommunalbestyrelsen desuden starte med at prioritere den fri natur.

Det gælder også området omkring DTU, som et flertal af lokalpolitikere helst så omdannet til en ’’levende’’ bydel.

Plastret til med beton i form af et campus med 300 boliger etc. Det, der er tilbage af Sømosens grønne områder, giver ellers masser af muligheder for at skabe et paradis for bestøvende insekter, og et frirum for biodiversitet i øvrigt: Vilde dyr, som ellers er trængt af en byudvikling ude af kontrol.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *