Åbent brev til Ballerup Kommune
Debat I sommeren 2018 den 11/7 henvendte jeg mig til Ballerup Kommune for at få en hæk klippet, som voksede ud over halvdelen af offentligt fortov.

Den 20/7 2018 får jeg oplyst, at vedkommende som behandler borgertip af denne karakter er på ferie og ikke vurderes som akut.

Den 8/8 2018 får jeg besked om, at kommunen vil kontakte pågældende grundejer og processen kan tage op til otte uger.

Den 5/9 2018 skriver jeg igen til kommunen vedrørende hækken samt flere klager over vedrørende grundejer.

Efterfølgende bliver jeg ringet op af en fra kommunen, som lover at sende hække-sagen videre til rette vedkommende.

I dag 26/1 2019 er der intet sket i ovennævnte sag.

Hvorfor skriver jeg lige i dag? Jo, i går skulle mit juletræ være afhentet, men ligger nu på mit fortov og spærrer, så jeg tænker, det betyder nok ikke noget. Og hvad med sne- rydningen?
Banegårdspladsen er et eksempel på kommunens tænkemåde. Afsætningspladser fra personbiler er ikke planlagt, men presset må politiet indblandes.

Har politiet godkendt/anbefalet parkeringspladserne på Hold-an Vej?

Har politiet godkendt/anbefalet fjernelsen af parkering forbud skilt på Gammel Rådhusvej ud for ”Parkskolen”?

Svar fra kommunen
Kære Jørgen Antonsen. Tak for alle dine spørgsmål. Vi har oplistet svarene i samme rækkefølge, som du har skrevet spørgsmålene.
I 2018 fik vi i alt 39 henvendelser om beskæring af beplantning ved veje, som vi reagerede på. Denne specifikke henvendelse er desværre glippet, og det beklager vi. Vi tager kontakt til grundejeren med henblik på at få udbedret forholdene.
I forhold til afhentning af juletræet, så har forsinkelser på ruten og de isglatte veje været skyld i, at afhentningen af dit juletræ har været forsinket. Når denne avis udkommer, skulle du gerne have fået hentet dit juletræ.
Det er ikke på foranledning af politiet, men på baggrund af dialog med borgere, at der bliver etableret midlertidige afsætningspladser på byggepladsarealerne ved Banegårdspladsen. Når Banegårdsprojektet er helt færdigt, vil der være fine afsætningspladser foran elevatoren på stationen. Afsætningspladser som selvfølgelig hele tiden har været tænkt ind som en del af det færdige Banegårdsprojekt.
Når Ballerup Kommune anlægger vejprojekter, der indsnævrer vejbanen eller ændrer på parkeringsrestriktionerne, skal kommunen altid indhente politiets samtykke til projektet. I forbindelse med både etableringen af parkeringspladserne på Hold-an Vej, og ændringerne i parkeringsrestriktionerne på Gl. Rådhusvej, har politiet givet deres samtykke til projekternes udformning.

Trine Baarstrøm, afsnitsleder i center for by, erhverv og miljø


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

1 kommentar om “Åbent brev til Ballerup Kommune”

  1. Thomas Kruse siger:

    Hvornår går Klage-Antonsen på et offentligt fortov ? Jeg har aldrig set det. Han starter bilen for, at køre 150 meter til tennisklubben på Parkvej. En ynkelig person der elsker at klage og gemmer sig bag computeren.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *