P-pladserne kommer og går
Stationspladsen-1-copy.jpg
Lige for tiden, inden det nye byggeri går i gang, ser det sådan ud i forhold til handicapparkering, afsætningspladser og taxi. Foto: Illustration: Ballerup Kommune.
byggeri De midlertidige handicappladser er på vej ved Ballerup Station. Men når boligbyggeriet går i gang, forsvinder de igen. Kommunen leder efter alternativer indtil Banegårdspladsen er helt færdig.

Igennem de sidste to år har Ballerup Kommune været i gang med den store omlægning af Banegårdspladsen i Ballerup. Samtidig er der gang i en række andre byggeprojekter i området. Det har givet forventningsglæde, men også en del udfordringer med hensyn til parkeringspladser. Især pladser til handicappede og midlertidige afsætningspladser har været i fokus på det seneste.

Midt i det store ombygningsprojekt har Ballerup Kommune nemlig ikke været opmærksomme på, at der manglede pladser tæt på stationen. Derfor er der nu ved at blive etableret et par midlertidige pladser ved Ballerup Bibliotek, men den løsning er netop midlertidig. For når der skal bygges boliger og eventuelt forretninger på Banegårdspladsen, skal området indrettes til byggeplads og de midlertidige pladser vil forsvinde igen.

»Vi har fået mange forespørgsler om, hvad der sker på pladsen og hvordan planen egentlig er, så nu vil vi gerne fortælle lidt mere om det. Vi er ved at indrette de midlertidige handicappladser og nogle kiss’n’ride pladser lige ved biblioteket og tæt på stationen. Men vi må også sige, at når der skal bygges på pladsen, så forsvinder de pladser igen,« siger Steen Pedersen, centerchef i center forby, erhverv og miljø i Ballerup Kommune.

Dialog om muligheder

Af sikkerhedsmæssige grunde vil Ballerup Kommune ganske enkelt ikke bibeholde pladserne, og derfor er man i gang med at finde alternative løsninger.

»Vi er i dialog med blandt andet Ballerup Centret om man kan låne nogle af deres pladser i en ny byggeperiode. Men når pladsen er færdig, så er der planlagt permanente handicappladser samt af- og påsætningspladser på pladsen. Så det er kun i den kommende byggeperiode, at vi har nogle udfordringer,« siger Steen Pedersen.

Han afviser samtidig, at man eventuelt kan placere de midlertidige pladser ved det gamle posthus.

»Der er ganske enkelt ikke plads. Der er nogle krav om, hvordan handicappladser skal udformes, og der er ikke plads nok ved det gamle posthus. Så umiddelbart kan vi ikke placere dem der, når byggeriet går i gang. Derfor leder vi efter alternative løsninger, som vi håber kan bruges, indtil Banegårdspladsen er helt færdig, og vi har nogle permanente pladser,« siger Steen Pedersen.

Når pladsen er helt færdig, formentlig medio 2020, ser parkeringsmulighederne sådan ud. Illustration: Ballerup Kommune.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *