Piger fik guld i påsken
Håndboldpige-guld.jpg
Ballerups U-12 piger vandt guldet i Lyngby. Foto: Privatfoto
Håndbold Det var en flok stolte håndboldpiger fra Ballerups U-12 hold, der i påsken vandt Lyngby Påske Cup over flere stærke hold fra Sverige ikke mindst lokalrivalerne fra Lyngby.

Turneringen blev afholdt i Lyngby og det var 26. gang, at den fandt sted.

Ballerup-pigerne gik ubesejrede gennem puljekampene, hvor det blandt andet blev til sejre over Ystad.

Efterfølgende mødte Ballerup et stærkt Lyngby-hold i semifinalen, men efter en svær start, lykkedes det af besejre dem med et enkelt mål.

Der var så lagt op til en stor finale i en fyldt Lyngby-hal, hvor Trelleborg var modstanderen. Og det blev en kamp, hvor de lokale piger viste klassen og vandt med cifrene 15-8 og dermed var guldet en realitet.

Nu gælder det træningskampe i Malmø, så holdet kan ruste sig til endnu flere sejre i de kommende tid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *