Trafikken i Skovlunde
Debat Hej Hella Hardø Tiedemann. Du har svaret på mit indlæg i Ballerup Bladet om trafikforholdene omkring Skovlunde Bymidte, og det er typisk, at Ballerup Kommune mener, at deres planlægning forbedrer forholdene. Det gør de ikke.

De projekter, der er udført til dato, har gjort det væsentlig mere besværligt for mange af de lokale beboere i området.

Du har slet ikke forstået, at en af mine anker er, at man nu kan svinge til venstre fra Ballerup Boulevard og ned ad Bybuen, det har givet en væsentlig større biltrafik på Bybuen. Efter færdiggørelsen af Ballerup Boulevard benytter et stort antal bilister nu også ”smutvejen” Bybuen, når de skal mod Ballerup, det giver i perioder lange køer ved trafiklyset, og det er vanskeligt at komme ud fra Lilletoften, samtidig med at fodgængere står og river sig i håret, fordi de ikke tør forcere ”motorvejen”.

Skovlunde Bymidte, er der noget jeg har misforstået?

En bymidte, hvor Skovlunde Station og busholdepladser ligger udenfor på grund af vejnettet, og kun den del af projektet på det gamle centerområde skal tegne bymidten. Er det kommunens tanke?

Drejer det sig kun om at bygge så mange boliger som muligt, så der kommer nye skatteborgere, og er det lige meget, hvordan de kan færdes i området?

Prøv at se på hele projektet med Skovlundeborgernes øjne og ikke kun som et projekt, der er udformet i Ballerup Kommune, der ligger langt fra Skovlunde


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

5 kommentarer om “Trafikken i Skovlunde”

  1. Mette Bramsbye siger:

    Hvor har du ret Ole, det giver på ingen måde mening, at man nedlægger en vej, som kunne bære den trafik der var, for at øge trafikken, hvor vejen ikke er bygget til den trafik, og på denne vej ser jeg masser af bløde trafikanter, hænger ikke helt sammen. Jeg er desværre en af synderne som bruger den vej, når køen er for lang på BB, og man konstant bliver overhalet indenom, så bruger jeg drejebanen, og kører ad Torvevej og derefter ad Bybuen, det er hurtigere, og 100% bedre for miljøet, fremfor den tomgang og opstart af bilen.

  2. Karsten Kriegel siger:

    Det er klart, at en indsnævring af Boulevarden betyder øget trafik igennem mindre veje, som ikke er beregnet til den slags trafik.

  3. Ole Jensen siger:

    Med den logik vil man indsnævre Torvej .

  4. Ole Jensen siger:

    Med den Logik vil man indsnævre Torvevej

    Er der nogen logik i den tankegang .

    1. Mona Bitsch siger:

      Jeg mener ideen med en indsnævring af Torvevej er en rigtig god idè.
      Den er i mange år blevet brugt til at køre meget hurtigt på, også af store lastbiler.
      Samtidig bør man også nedsætte hastigheden på alle veje, så det ikke kan betale sig at køre omveje.
      Har I prøvet at tage tid på, hvor længe det egentlig varer at køre gennem Ballerup Boulevard, jeg synes det går rimeligt hurtigt, men det er måske fordi jeg altid tager afsted i god tid.
      Jeg er en af dem der glæder sig til det bliver sommer så man rigtig kan se, hvor skønt der er blevet på Boulevarden.
      Jeg glædes også over at se, at dårligt gående med rollator nu kan nå over vejen, og gå over uden at være bange for de biler der tidligere, indimellem kørte vanvittig hurtigt.
      Jeg er en af dem der mener, at det ikke kun er de “stærke” der skal indrettes veje til, der bør også tages hensyn til de svage ældre, handicappede og skolebørn, men det ved jeg godt ikke altid falder i god jord.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *