Demens eller ørevoks?
Debat Min gamle far er på plejehjem i Ballerup og erklæret dement.

Efter han har fået egen bolig på plejehjemmet, har vi kunne konstatere, at hans fravær og irritationstærskel er blevet forværret i høj grad. Familien har nu haft ham til ørelægen, hvor en udskylning blev foretaget samt en henvisning til Hillerød øreklinik, hvor han nu er indstillet til nyt høreapparat.

Efter udskylningen for tilstoppede ører er det en helt anden person at besøge, han er i større grad nærværende og man kan føre en samtale på et helt andet plan.

Hvor kunne det være ønskeligt at plejepersonalet havde den fornødne tid til at skifte batterier og foretage en udskylning for at indkredse, hvad årsagen til adfærdsændringen kan være. Overlægen på Hillerød er overbevist om at mange bliver fejldiagnostiseret grundet manglende opmærksomhed på de ældres høreproblem.

Om det er demens eller ørevoks er måske ikke rimeligt at sidestille men ét er sikkert; en manglende hørelse forstærker den dementes manglende livskvalitet, og årsagen, de pårørendes tiltro til en rimelig pleje.

Jeg sidder som pårørende og kan ikke lade være med at tænke, hvor mange ældre har vi på plejehjemmene med tilsvarende problem? Er det politik eller forkert ledelse på plejehjemmene, der er årsag? Et er dog givet, man kan ikke være det bekendt.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

1 kommentar om “Demens eller ørevoks?”

  1. Poul E. Pedersen siger:

    Et rigtig godt indlæg, hvis information vi alle nu er opmærksomt på.

    Tak, Michael.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *