Mesterskaberne var årets første konkurrence, og dermed var det også første gang alle sjippehold fra hele landet skulle vise deres serier, så dagen var ventet med spænding. Forventningerne blev indfriet til fulde med flotte serier og gode speed præstationer.
Emilie Hansen, Alfred Roed Grarup, Marie Poulsen og Emilie Hess leverede nogle flotte freestyle serier, hvor sjipperne lavede tricks i takt til musik og derudover var holdet hurtige på fødderne i speeden, hvor de placerede sig i top tre.
Resten af Måløv Rope Skipping Team fik en masse gode placeringer, hvilket tegner godt fremad mod næste konkurrence.
Måløv Rope Skipping Team er på ganske få år gået fra opstart med få sjippere på holdene, til at være rigtig godt forankret i Måløv Idræts Forening med 25 konkurrence-sjippere og over 30 sjippere på opvisningsholdene.
I år er det de to trænere Mille Marie Leth Hellerøe og Charlotte Schaffalitzky De Mucadell, der leder holdet.
Sjællandsmesterskaberne afholdes i Lillerød Hallerne i Allerød den 2. og 3. februar, hvor alle er velkomne til at komme og se sjipperne