Pårørende er en vigtig ressource
Debat Mandag den 4. februar byder vi i Ballerup Kommune - sammen med Pårørende Danmark - velkommen til Pårørendedagen i Baltoppen.

Jeg er glad for, at vi kan være med til at sætte fokus på, hvor vigtigt det er, at pårørende bliver aflastet. Der kan og skal findes brugbare løsninger på, hvordan de pårørende kan aflastes.

Pårørende er en stor gruppe eller måske rettere en mangfoldig gruppe. De tager hver dag en kæmpe tørn for deres kære. Pårørende har brug for, at der også er nogen, der tænker på dem og gør noget for dem. Vi ved, at de har brug for, at der er nogen, der lytter og støtter dem.

I Ballerup Kommune vedtager vi i begyndelsen af 2019 en helt ny Pårørendepolitik. Den har en stor betydning for vores vision om at skabe fremtiden sammen med borgerne.

I Ballerup Kommune er vi i Social- og Sundhedsudvalget særligt opmærksomme på tre punkter. Det første er pårørende som en ressource og vigtig samarbejdspart med stor viden. Det andet er aflastning og afløsning til pårørende, og det tredje er ensomhedsproblematikker med afsæt i styrkelsen af fællesskaber.

Det vigtige ved Pårørendepolitikken er, at den sender nogle signaler til vores pårørende, men også de handlinger der skal til for at føre politikken helt ud til de borgere, den handler om. Disse handlinger vil ske i tæt samarbejde med de pårørende, medarbejdere og ledere i Ballerup Kommune.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *