Ja til Danmark
Debat Når vi den 25. maj skal stemme til EU valget og patentdomstolen, er det vigtigt at man stemmer nej til begge dele, hvis man ønsker at bevare selvbestemmelsesretten i Danmark.

Dansk Folkeparti er imod en europæisk politisk union, og vil bekæmpe ethvert forsøg på at skabe en europæisk forbundsstat. Grundloven sikrer det danske folk mod ophævelse af

Danmarks selvbestemmelsesret, og vi ønsker derfor også vetoretten i ministerrådet skal bevares.

Vi ønsker ligeledes at bevare forbeholdene! Der må ikke rokkes ved Danmarks fire forbehold, og vi ønsker stadig at enhver ændring af den europæiske unions traktatgrundlag, skal underkastes folkeafstemning i Danmark.

Vi ønsker at bevare et tæt og venskabeligt samarbejde i Europa. Men samarbejdet skal begrænses til områder som handels- og miljøpolitik samt teknisk samarbejde.

Vi ønsker Danmark skal vedblive at være en suveræn selvstændig stat, hvor den danske grundlov bliver bevaret og respekteret.

Så hvis du er i tvivl? Skal du stemme nej til mere EU og ja til mere Danmark!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *