Jeg kan fortælle, at der i løbet af 2019 vil blive lavet samordning af lyskrydsene på Ballerup Boulevard på strækningen mellem Ballerup Super Erena og Mileparken, så der kommer ’grøn bølge’.
At samkøre otte lyskryds er desværre en både besværlig og bekostelig opgave, og på Ballerup Boulevard omfatter opgaven både omprogrammering af flere af lyskryds og udskiftning af materiel, som har nået en alder, hvor det ikke kan kommunikere ordentligt med de øvrige lyskryds. Flere af disse opgaver er allerede forberedt, så opgaven nu stort set ligger klar til udførelse.
Indtil nu har opgaven afventet færdiggørelsen af indsnævringen ved Skovlunde Bymidte, hastighedsnedsættelsen på denne strækning, det nye lyskryds ved Bybuen og ikke mindst det nødvendige økonomiske råderum. Alt dette er nu endeligt kommet på plads, så arbejdet kan blive igangsat snarest.
Du skriver i dit læserbrev, at der er mørkt på Hold-an Vej på strækningen fra centret til Gl. Rådhusvej. Det har vi ikke været opmærksomme på, men vi vil undersøge sagen. Så tak for tippet.
Det var dog et uventet, positivt svar fra Ballerup Kommune. Tak for det. Håber ikke at forventningens glæde – som jo har det med at være den største – skuffes. Ser frem til at høre fra Trine Baarstrøm & Co. når lysforholdene på nævnte strækning er kigget efter.
Venlig hilsen
Ja det lyder for godt til at være sandt
Heldigvis kan man selv prøve det af , når den tid kommer .