Julen står for døren, og traditioner og hygge hører til, men det er også højsæson for levende lys og brande.
»Der er på landsplan i gennemsnit 35 procent flere brande i private hjem i december sammenlignet med andre måneder,« skriver Beredskab Øst på deres facebookside og fortsætter:
»Beredskab Øst har heldigvis ikke været tilkaldt til brande, som kunne relatere sig til levende lys og jul i december, men den statistik holder desværre nok ikke ved.«
Derfor har de lokale brandfolk følgende råd til alle, når juledekorationer og juletræet skal tændes:
• Forlad aldrig levende lys
• Hav altid vand parat og i nærheden
• Sørg for at dekorationer og juletræ ikke er alt for tør
• Hav altid mindst en røgalarm, som er testet.
• Tjek huset/lejligheden en ekstra gang inden du går i seng eller forlader det.