Nu kan der brevstemmes flere steder
Valg Forsøget med brevafstemning ved kommunalvalget var en stor succes

Op til kommunalvalget i 2013 forsøgte Ballerup Kommune at lade vælgerne kunne brevstemme op til tre måneder før valget, og ikke kun hvis de var decideret forhindrede i at stemme på valgdagen.

Samtidig besluttede kommunen at der kunne brevstemmes på flere lokationer end rådhuset.

Forsøget var affødt af en folketingsbeslutning, der netop udvidede mulighederne for brevstemmer.

Efterfølgende har det vist sig, at der var så stor tilfredshed med ordningen, at kommunen nu har gjort det permanent.

Det betyder, at borgerne i Ballerup fremover kan brevstemme fire steder i kommunen ved næste valg. Der kan fremover stemmes på Ballerup Rådhus, Ballerup Bibliotek, Skovlunde Kulturhus og Kulturhus Måløv.

Sikkerhed i top

Vælgerne kan som udgangspunkt brevstemme tre måneder før et valg, men da der typisk ikke er mange, som stemmer de første to måneder, er der lagt op til, at man de sidste 10-14 dage før valget kan brevstemme på Ballerup Bibliotekerne, alt efter valgdagen.

Desuden skal det sikres, der op til et valg kommunikeres grundigt ud til vælgerne, at der nu kan brevstemmes på bibliotekerne og kulturhusene.

Fordelene ved at udvide ordningen er, at der kan stemmes i længere tid, da bibliotekerne har længere åbningstid, at der kan stemmes tættere på vælgernes bopæl, at der er flere til at ekspedere i spidsbelastningsperioder og at man samtidig udbreder kendskabet til biblioteker og kulturhuse.

Samtidig vil man sørge for at uddannes personalet til at håndtere brevafstemningen, så risikoen for fejl minimeres.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *