Siden 1985 har danskerne tanket bilen op på Jet-tankstationer rundt om i landet. Jet etablerede som de første i Danmark 100 procent selvbetjente benzintanke, men nu er det slut med Jet navnet i Danmark.
»Navnet Jet er ejet af et amerikansk olieselskab. Ved at skifte navn til Ingo får vi er navn, som vi selv ejer. Det giver os mulighed for at udvikle vores varemærke og netværk af stationer,« siger salgschef hos Ingo Klaus Møllerskov.
Udover det nye logo og navn kommer kunderne ikke til at opleve de store forandringer. Både varer og priser bliver i samme leje.
Samtlige 71 Jet-tankstationer landet over forvandles i de kommende måneder til Ingo.