Aftentur med Hjerteforeningen
sommerfugle-copy.jpg
Alle der har lyst kan tage med på vandretur i Måløv Naturpark syd for Flyvestation Værløse. Foto: Privatfoto
Natur Mandag 28. april klokken 18-20 har Hjerteforeningens lokalkomite for Ballerup og Furesø arrangeret aftentur i Måløv Naturpark.

Måløv naturpark syd for Værløse flyvestation byder på åbent landskab, oldtidsminder, græssende dyr og plads til fredede padder og flagermus.

»Kom med ud på en vandretur i forårsaftenen og hør om områdets natur og årstidens liv. Vi går ad stierne og langs Jonstrup Å og nyder undervejs udsigten over landskabet fra Gershøj,« fortæller naturvejleder Camilla Lindberg.

Turen er gratis og kræver ikke tilmelding. Man skal blot møde op på Kratvej ved Måløv Kirke klokken 18.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til naturvejleder Camilla Lindberg på mail clb@balk.dk eller tlf 41 24 24 90.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *