Mindre bureaukrati i ansøgningen om kortere skoledage
Stole-oppe-klasselokale-foto_Børge-Sandnes-COLOURBOX-copy.jpg
Sagsgangen er skal forenkles, hvis en skole ønsker at indføre kortere skoledage. Foto: Børge Sandnes/Colourbox
skole Det skal være lidt lettere for skolerne at beslutte kortere skoledage. Politikerne er indstillet, på at det fremover er børne- og skoleudvalget, der tager beslutningerne. En klar forenkling, mener forslagsstillerne.

Hidtil har det været sådan, at hvis en skole eller en klasse vil afkorte skoledagens længde, så har det været en ganske omstændelig proces at få godkendt en såkaldt paragraf 16b-ansøgning.

I folkeskoleloven fremgår det nemlig, at kommunerne har mulighed for at afkorte undervisningstiden ved at konvertere den understøttende undervisning til to-voksen undervisning i fagundervisningen. Muligheden kan bruges generelt for indskolingsklasser og for klasser på mellemtrin og udskoling med helt særlige behov, hvis man vurdere, at det vil gavne klassens trivslen og faglighed.

Man skal først søge skoleledelsen, som skal sende sagen til skolebestyrelsen, som skal sende sagen til forvaltningen, der sender sagen til børne- og skoleudvalget, som så skal godkende den og sende den til økonomiudvalget, hvorefter den endeligt skal godkendes i kommunalbestyrelsen.

Den sagsgang virker både tung og bureaukratisk og derfor har Enhedslisten, SF og Konservative fremsat et forslag, der skal gøre det lettere at søge om dispensationen. Nu har økonomiudvalget vedtaget en forenkling af processen, så det bliver mere effektivt og mindre bureaukratisk at søge om forkortet skoledag.

Færre politiske led

Forslaget fra de tre partier gik egentlig ud på, at man ville kunne afslutte godkendelsesprocessen allerede efter det tredje godkendelseslag, altså at det var skolebestyrelsen, der traf den endelige beslutning.

Men det forslag kunne hverken Venstre eller Socialdemokraterne gå med til. Til gengæld blev der stillet et ændringforslag, der reelt betyder, at processen stopper ved børne- og skoleudvalget. Dermed har man trods alt sprunget et par politiske led over, så beslutningen hverken skal godkendes i økonomiudvalget eller i kommunalbestyrelsen.

Beslutningen tolkes som en sejr hos Enhedslisten, der oprindeligt stod bag forslaget.

Tillid til bestyrelsen

»Vi ville gerne være gået hele vejen og have forenklet processen væsentligt. Nu blev det så et ændringsforslag, der stopper processen ved udvalget. Det ser vi stadig som en sejr, for det giver stadig en effektivisering og en afbureaukratisering og det var det, vi ønskede. Vi synes stadig det er ærgerligt, at man ikke viser den tillid til skolebestyrelserne og giver dem beslutningskompetencen. Det er dem, som sidder med tingene i hverdagen. Vi tror på, at det er noget, som bestyrelserne kan håndtere, men det er stadig en forenkling, som vi er glade for,« siger Ali Abbasi, gruppeformand for Enhedslisten.

Han glæder sig samtidig over, at forslaget om forenklingen har fundet opbakning fra partier på tværs af politiske skel.
Fælles fodslag

»Det er glædeligt, at vi har fundet fælles fodslag om denne sag, for vi har i de tre partier generelt været enige fra begyndelsen. Det tegner godt for fremtidige samarbejder,« siger Ali Abbasi, som afslører, at partiet stadig vil kæmpe for at skolebestyrelserne får mere magt i fremtiden.

»Vi har stadig stor tillid til skolebestyrelserne og vil fortsat afbureaukratisere området. Vi vil gerne give bestyrelserne mere magt og der vil komme sager fremover, hvor vi vil udfordre de øvrige partier på det område,« siger Ali Abbasi.
Sagen skal endeligt vedtages af kommunalbestyrelsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *