To klasser i Ballerup søger om kortere skoledage
Debat Børne- og skoleudvalgsmødet i november bød på noget så sjældent som to ansøgninger om at afkorte skoledagens længde, og det var virkelig skønt at et enigt udvalg godkendte ansøgningerne og sendte dem videre.

Desværre er det kun niende gang det er sket på fire år, og det på trods af at vi politikere ofte får at vide, at mange børn er udfordret af den lange skoledag, henvendelser der både kommer fra Danmarks Lærerforening og BUPL.

I Enhedslisten er vi glade for, at skolerne bruger muligheden for at søge dispensation, når eleverne har behov for det.

Men samtidig ved vi, at det er en lang og omstændig proces.

Først skal lærer og eller pædagog skrive en ansøgning, der skal sendes til skoleledelse og bestyrelse, derefter skal ansøgningen behandles i Børne- og Skoleudvalget, herefter i Økonomiudvalget og endelig i Kommunalbestyrelsessalen, hvor dispensationen kan gives.

På grund af den lange administrative og ressourcekrævende proces kan det nemt tage nogle måneder fra en klasse har behov for en kortere skoledag til ansøgningen er behandlet og eleverne kan få den hjælp, der er behov for.

I Enhedslisten vil vi arbejde for, at denne proces bliver mere smidig, med en kortere og mere effektiv beslutningsproces. Der skal gøre det mere relevant for skolerne at bruge dispensationsmuligheden mens behovet er der, så dispensationsmuligheden i §16 B kan blive en relevant mulighed for flere klasser.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

1 kommentar om “To klasser i Ballerup søger om kortere skoledage”

  1. Karsten Kriegel siger:

    Helt enig.

    Godt, at vi i fællesskab har indstillet et forslag til KMB om dette emne.

    Karsten Kriegel
    næstformand
    Konservative i Ballerup

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *