På vej mod musikstjernerne
Maryann-Cotton-og-alice-copy.jpg
Den gamle chok-rocker Alice Cooper (tv) arbejde sammen med den unge dansker Maryann Cotton på hans nye album. Foto: Privatfoto
Musik Ballerup-drengen Maryann Cotton er på vej mod succes og indleder snart sin verdensturne, der bringer ham til Ballerup.

Det er ikke hver dag, at man som musiker får mulighed for at arbejde med nogle af de helt store stjerner. Men det er virkeligheden for den 22-årige Ballerup-musiker med kunstnernavnet Maryann Cotton.

Han gør sig i afdelingen for glamrock og han er netop i denne tid i USA, hvor han arbejde sammen med legenden Alice Cooper, som har skrevet tre sange til Cottons nye album.

Producere på albummet er Dick Wagner og Warren Huart, som har produceret og skrevet musik til store navne som Aerosmith, KISS, Alice Cooper, Guns N Roses, Lou Reed, Frank Sinatra, James BLunt, Bruno Mars og mange andre i den kaliber.

Fornemt selskab

Albummet vil blive indspillet med nogle af de store musikere, trommeslager Mikkey Dee fra Motorhead, bassist Hal Patino fra King Diamond og Dick Wagner, der også indspillede med nogle af de store navne i 70’erne.

Endelig vil albummet have gæsteoptræden af Susan Michelson, der sang kor for Michael Jackson i 80’erne og 90’erne.

Albummet bliver indspillet i Sunset Sound studiet, hvor blandt andre Rolling Stones, Beates, Michael Jackson, Van Halen, Elton John og Stevie Wonder har indspillet musik.

Udover at indspille pladen i det fornemme selskab drager den unge Ballerup-knægt også på turne, der bringer ham til Ballerup den 10. maj, hvor han spiller i Baltoppen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *