Flanderns bedste kommer til Ballerup
cykling-copy-1.jpg
Årets etter og toer ved Flandern Rundt, Niki Terpstra og Mads Pedersen, er på banen i Ballerup til nyårsstævnet. Foto: Foto: DBC
Cykling Cykelfans fra nær og fjern kan glæde sig til DBC’s nytårsstævne i Ballerup Super Arena, hvor både nummer et og nummer to fra årets Flandern Rundt skal dyste.

Flandern Rundt er nok verdens største endagescykelløb. Mange hundredetusinde tilskuere følger hver år den belgiske klassiker fra vejkanterne og mange millioner ser med fra tv-skærmene.
2018-udgaven blev endnu et spektakulær kapitel af den historie, der blev indledt med løbets første udgave i 1913.

Denne gang med en dansker i en hovedrolle. Trek-Segafredo-rytteren Mads Pedersen måtte nemlig kun bøje sig for hollandske Niki Terpstra, da målstregen i Oudenaarde blev nået efter 264 i Flanderns hårdeste terræn.

Pedersens placering var den bedste danske af slagsen siden Rolf Sørensen vandt løbet i 1997. Nu får Mads Pedersen mulighed for revanche. Både den danske Trek-Segafredo-rytter og Terpstra er nemlig på startlisten, når der den 28. december afvikles 100 km parløb som en del af det klassiske Nytårsstævne i Ballerup Super Arena.

»Det er fantastisk, at vi kan præsentere nummer et og to fra verdens nok største endagesløb ved vores Nytårsstævne. Og Mads må være sulten efter at få skovlen under Terpstra. Det bliver spændende at følge. De seneste år har der været fuldt hus ved stævnet, så det forventer vi også i år,« siger arrangørklubben DBCs eventmanager og tidligere 6-dagesstjerne Jimmi Madsen.

Nytårsstævnet byder ud over 100 km parløb på masser af andre cykelløb for forskellige klasser. Billetter til stævnet kan købes via Bikenrun.dk


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *