Der var tilmeldt 16 hold fra hele Sjælland fordelt i 3 puljer, og der blev spillet 36 kampe. Det var flotte, velspillede kampe, hvor der i alle kampe var både livsglæde og kampgejst. Opgøret stod mellem Tapetens 1. hold og 2. hold samt Farums 1. og 2. hold. Det var spændende og tætte kampe, hvor Tapeten løb af med guld og sølv, mens Farum tog bronzemedaljen med hjem.
Tapetens senioridræts volleyteam har eksisteret i fem år og har i dag 36 tilmeldte spillere.