Skarp kritik af elevers karaktermål
Grantofteskolen-02-copy.jpg
Skolerne i Ballerup skal vurderes på det karaktergennemsnit, som eleverne får. Men ikke alle elsker den ide.
Skolestruktur Enhedslisten vil have elevernes karaktermål lavet om. Effektmålingen er gået for vidt, mener Mette Hedegaard. S vil have ambitiøse mål.

Ifølge de gældende kvalitetsmål for Ballerup Kommune skal skolerne måles på en masse ting. En af tingene er, at hver eneste elev skal have et gennemsnit på syv i fagene dansk og matematik, når de forlader skolen. Meningen er, at hæve niveauet og give folkeskolen et løft. Men målet er urealistisk. Det mener Enhedslistens Mette Hedegard, som synes, at effektmålingen og benchmarkingen af skolerne er urealistisk og gået for vidt. Derfor vil hun nu have børne- og skoleudvalget til at drøfte målene igen.

Useriøst

»At opsætte et mål om, at hver eneste elev skal have et gennemsnit på syv, når de går ud af skolen er useriøst. Det er ganske enkelt ikke realistisk, både fordi børn er forskellige og fordi den nye karakterskala begrænser mulighederne i karaktergivningen. Syv-tallet er den tredjehøjeste karakter man kan få overhovedet og hvis en elev får ti syv-taller og bare et enkelt fire-tal, der jo er bedre end bestået, så har denne elev ikke nået målet. Det holder ikke,« siger Mette Hedegaard, som mener at man sætter barren alt for højt.

»Jeg ved godt, at der florerer et argument om, at vi skal signalere til børnene, at vi tror på dem. Men vi sætter barren alt for højt her. Og hvis det er signal værdien alene, så kunne vi ligeså godt sige, at alle elever skulle have 12 i gennemsnit. Det bliver meningsløst,« siger Mette Hedgaard.

Hvem skal fyres?

Hun stiller også spørgsmålstegn ved, om hvem der skal tage skraldet, hvis målet ikke nås.

»Kan man fyre en skoleleder, hvis målene ikke nås. Eller en lærer? Eller kan man forestille sig, at folkeskolerne kommer under endnu mere pres med flere forandringer og nye strukturer. Det er derfor, at jeg har trukket i håndbremsen og får givet de her målsætninger et kritisk eftersyn. Og jeg er glad for, at vi nu kan drøfte dem igen i børne- og skoleudvalget, så vi kan få en snak om, hvad der er realistiske mål.« siger Mette Hedegaard.

Tror på ambitioner

Men formanden for børne- og skoleudvalget, Petter Als (A), er ikke enig i kritikken.

»Det tidligere udvalg besluttede, hvordan målene skulle være for skolerne i indeværende år. Og det er dem, som vi nu får drøftet. Og det er godt synes jeg, for der er tydeligvis delte meninger. Jeg synes det er vigtigt, at man sætter nogle ambitiøse mål for eleverne og får skolen som helhed. Vi vil gerne vise, at vi tror på skolen og vi tror på vores elever, og derfor synes jeg ikke, at karakteren syv er en højt mål. Det er en karakter, der indikerer, at man kan stoffet, men uden at være ekspert. Det er rimeligt nok,« siger Peter Als.

Han mener, at man er nødt til at sætte mål for alle elever.

»Jeg vil ikke være med til, at vi sorterer og siger, at fordi du bor i det område og har det navn, så tror vi ikke, at du kan noget, så det er godt nok, at du får karakteren fem. Vi er nødt til at udfolde alle elevers potentiale,« siger Peter Als, der understreger at karaktermålene gælder i 9. klasse i fagene dansk og matematik og ikke i alle fag.

Men hensn til konsekvenserne, hvis målene ikke opfyldes, så er Peter Als ikke nogen hardliner.

»Jeg tror ikke, at der er nogen, der decideret får røven på komedie, hvis målene ikke opfyldes. Så er der åbent for en samtale og en afklaring af, hvordan man når målene. Men at snakke om at fyre lærere eller skoleledere er at overdrive det,« siger Peter Als, der under alle omstændigheder glæder sig til at få afklaret spørgsmålet på næste møde i børne- og skoleudvalget.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

2 kommentarer om “Skarp kritik af elevers karaktermål”

  1. Jørgen E. Christensen siger:

    Jeg er enig i at man skal lægge en barre på et eller andet, men man kan ikke bare sige at alle skal have mindst 7. To grunde:
    1. Elever har ikke ens forudsætninger for at opfylde kravet
    2. Hvis alle så får mindst 7, kommer man automatisk til at ændre på skalaen så ikke alle har 7 alligevel. Se herunder.

    GAD VIDE om det tidligere udvalg fik sat sig ind i hvorledes at skalaen bruges.
    Fra undervisningsministeriets WEB side (http://www.uvm.dk/I-fokus/7-trins-skalaen/Anvendelse-af-7-trins-skalaen) har jeg sakset følgende:

    “Når man sammenligner ECTS-skalaens karakterfordeling for beståede præstationer med 7-trinsskalaen, forventes det, at af de eksaminander, der på landsplan og over tid består en given prøve, får:
    10 procent karakteren 12
    25 procent karakteren 10
    30 procent karakteren 7
    25 procent karakteren 4
    10 procent karakteren 02”

    Dvs. man kommer til at rykke på skalaen hvis alle får mindst 7, for ellers vil den % vise fordeling ikke holde.
    Bemærk i øvrigt at der ikke er noget der hedder “5” på skalaen, hvilket Peter Als er citeret for at sige… Der er: 12, 10, 7, 4, 02, 00 og -3.

  2. Jørgen Flyr siger:

    Det afgørende i tilværelsen er ikke karakterer, men færdigheder.

    Halvdelen af dem, der starter på en erhvervsuddannelse med en dumpekarakter i dansk eller matematik i bagagen fra folkeskolen, bliver faglærte, viser en ny undersøgelse fra Rockwool-fonden. En dumpet afgangsprøve i matematik eller dansk er langt fra ensbetydende med, at man ikke vil være i stand til at gennemføre en erhvervsuddannelse. I øjeblikket diskuteres det at gøre beståede afgangsprøver i netop dansk og matematik til adgangskrav til erhvervsuddannelserne.

    51 procent af de elever, der til afgangsprøven i 2002 ‘dumpede’ i enten dansk eller matematik, og som senere blev optaget på en erhvervsuddannelse, endte med at bestå, og de kan altså i dag kalde sig faglærte. “Det overrasker mig, at der er så mange, der dumper de her fag i folkeskolen, og så alligevel gennemfører en erhvervsuddannelse. Selv i den gruppe, der er dumpet i begge fag, er vi oppe på 42 procent”, siger Camilla Hvidtfeldt, en af forskerne bag undersøgelsen.

    “Det overraskede mig også, at der er så mange, der kommer ind på erhvervsskolerne, der faktisk har så lave karakterer i de to fag – der er tale om cirka 3.500 ud af 22.000 unge”.
    Den gennemsnitlige gennemførelsesprocent blandt de indskrevne på erhvervsskolerne er på 66 procent, når man ikke medregner dem, der skifter til en gymnasial uddannelse.

    Indførelse af karakterkrav har også til formål at afskære 18.000 skoleelever fra gymnasiet om året, hvor kræves et gennemsnit på 7 i dansk og matematik fra folkeskolen…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *