Stop så med at stjæle vores løn
Debat Jeg ved, hvor ravnen bygger rede. Jeg ved, hvor bænkebidere, tusindben og alle de andre småkravl bor. Og jeg fortæller gerne alle de magiske historier om dem.

Jeg ved, hvor der findes skovjordbær og kender vejen til de bedste klatretræer.
Indimellem har jeg en “hale” af børn, der gerne vil have et knus eller en stille stund med tryghed og ærligt nærvær med en voksen. Det får de.

Jeg viser børnene, hvordan de er en god ven, hvordan vi alle kan have det godt sammen. Behandle hinanden ordentligt.

Jeg står nu ved et stoppested og alt i mig skriger: Det her er tarveligt!

Jeg har endelig fået lidt mere i løn ved OK18 og så skæres Balleruptillægget tilsvarende, så der ingen lønstigning er tilbage til mig.

Med den nye aftale får jeg samtidig mindre tid sammen med børnene.

Og ja, selvfølgelig skal jeg have tid til planlægning og evaluering, men jeg skal først og fremmest have tid til nærvær, omsorg, glæde med børnene.

Ballerup har masser af dygtige, engagerede pædagoger. Sæt pris på det gode arbejde de gør med vores alles fremtidsbørn. Og stop så med at stjæle vores løn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *