Meget glade for ældretandplejen
Debat Min kone og jeg har, siden vi blev pensionister, benyttet os af ældretandplejen. Vi er blevet behandlet på Skovlunde Skole Syd, hvor vi har været meget glade for den meget omhyggelige behandling vi har fået.

Tandpleje er i høj grad et spørgsmål om tryghed – både om selve behandlingen men også økonomien, og begge dele har fungeret ualmindelig fint.

Nu har Ballerup Kommunen valgt at nedlægge ældretandplejen på grund af mærkbart lavere tilgang. Det er dog den mest usaglige grund til at nedlægge noget der fungere godt. Havde det ikke været bedre at oplyse de ældre om tandplejen, for det er vort indtryk, at mange ældre ikke kender ordningen og derfor fortsætter hos deres egen tandlæge.

Ballerup Kommune kunne i det mindste lade de ældre, der benytter ældretandplejen, fortsætte til de frameldes. Det er der sund fornuft i, og det koster ikke kommunen noget.

Vi håber at Ballerup Kommune vil revurdere deres indstilling til ældretandplejen.

Hvis ikke, vil vi herved rette en stor tak til alle i ældretandplejen på Skovlunde Skole Syd for fantastisk god behandling


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *