Angående Ballerups ’’motorveje’’
Debat Jeg har siden starten af firserne boet i Ballerups midtby. Jeg har fra dag ét undret mig over de firesporede veje igennem vores by. Jeg synes de er en skændsel for en mindre by som vores.

Jeg færdes både som gående, bilist og som cyklist i Ballerup. Både nu, hvor jeg er en gnaven, og bedrevidende pensionist, men også da jeg var erhvervsaktiv.

Jeg er ligesom mange andre kritisk over for mange af de tiltag, som vores politikere beslutter sig for.

Men lige dette tiltag, med at indsnævre, først Vestbuen, og den sydlige ende af Hold-an Vej, og sidst Hold-an Vej ud for midtbyen, det er i mine øjne den rette vej. Bogstaveligt talt.

Afstandene i Ballerup er så korte, at de par minutter, det tager ekstra at komme frem på grund af de nye tilstande, det ødelægger altså ikke mit humør.

Stor ros fra min side!

1 kommentar om “Angående Ballerups ’’motorveje’’”

  1. Poul E. Pedersen siger:

    Jeg læser at Du er flyttet til Ballerup i midten af firserne og fra dag et’ undret Dig over de vejene i kommunen. ??
    Nu er Ballerup ikke en lille by men en by i udvikling og ikke mindst et center midt i byen hvor borgerne handler.
    Det er en praktisk beliggenhed for de borgere der vælger at gå til centret, og praktisk for bilisterne med de tidligere gode vejforbindelser der efter arbejdstid kun har kort tid at gøre dagens indkøb i.

    Det er derfor uforstandigt at man nu gør det vanskeligere for bilisterne at indsnævre vejene til og fra Centret, der følgelig tvinger mange til at vælge andre og mere tilgængelige steder at handle.

    At Isolere Ballerup med indsnævringer af veje og forbud mod kørsel på visse tidspunkter af døgnet, er ikke en god måde at udvikle en Kommune på.

Skriv et svar til Poul E. Pedersen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *