Evalueringen af skolestrukturen
Debat Jeg har bedt om, at evalueringen af skolestrukturen kom i kommunalbesturelsessalen. Det har jeg gjort, fordi jeg mener, det er af almen interesse og derfor syntes jeg, det var ærgerligt, hvis den ikke kom videre end til Børne- og Skoleudvalget.

Evalueringen af skolestrukturen viser, at der er et udpræget ønske om større selvbestemmelse på skolerne, færre “skal”-opgaver og i det hele taget mindre indblanding i skolernes hverdag, fra politisk side.

Det er jeg meget enig i. I Enhedslisten mener vi nemlig, at de bedste beslutninger bliver truffet lokalt, af de mennesker der har den faglige indsigt. Som politikere skal vi holde os til at beslutte, hvilke målsætninger der opnås, og skabe gode betingelser for at de bliver opnået.

De pædagogiske ledere i BFO’erne er et andet væsentligt punkt evalueringen berører, BFO ledernes ledelsesrum er nemlig ganske uklart, deres mandat uhensigtsmæssigt i forhold til en hverdag, hvor de er den leder, der er tæt på, men mangler beføjelserne til at være leder. Jeg er rigtig godt tilfreds med at disse to punkter blev trukket frem i den politiske sag der blev fremlagt i salen.

Derudover mener jeg, der er væsentlige nuanceringer til dagsordenspunktet i kommunalbestyrelsessalen, hvoraf de to vigtigste fra høringssvarene er:

1. Det efterspørges at Ordblindeinstituttet, der jo er en skole for elever med dysleksi (ordblinde), får en anden status end de har nu, hvor skolelederen ikke er ligestillet med de øvrige distriktsledere. Eksempelvis foreslås det at ordblinde instituttet bliver en distriktsskole eller at ordblindeinstituttet bliver en del af en distriktsskole.

2. Det er meget forskelligt om lærere og pædagoger fra de forskellige skoler oplever at ledelsen er kommet tættere på eller længere væk.

Og der er rigtig meget mere at lære af evalueringen og de mange rigtig informative høringssvar, de har givet mig som politiker mere viden.

I Enhedslisten vil vi gøre alt hvad vi kan for at erfaringerne i evalueringsrapporter tages med i det videre politiske arbejde.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *