Klubben stiller gratis ishockeyudstyr til rådighed denne dag, så alle børn kan få prøvet en tur på isen – og måske møde nogle af de professionelle ishockeyspillere.
Det er Dansk Ishockey Union, der har taget initiativ til Løvedag i samarbejde med de lokale ishockey klubber.
Efter en tur på isen, vil der være kaffe, saftevand og kage i klubrummet, hvor man kan høre mere om det at stå på skøjter og ishockeysporten. Og alle deltagere vil modtage en lille gave, til minde om dagen.
Herlev ishockey klub åbner dørene til skøjtehallen på Tvedvangen 204 klokken 10, og opfordrer folk til at komme i god tid, da der plejer at komme mange. Se mere på www.hlik.dk.