En stor tak fra KLIMA
Debat I KLIMA har vi en stor forkærlighed for Lene Kaaberbøls skammerunivers, og de mange karakterer, hun har skabt, og vi håber, at dette har spredt sig til rigtig mange børn og voksne i kommunen.

Vi er stolte over den ros, som KLIMA har fået i forbindelse med de to skammer-forestillinger. Det vil vi gerne takke for. Men vi vil også gerne dele æren. I KLIMA har vi nemlig erfaret, at det er helt utroligt, hvad vi kan præstere, når vi læner os op ad professionelle fagfolk og i samarbejde med dem, skaber forestillingen. Ikke med ambitioner om eller tro på, at vi ender med en professionel forestilling, men med troen på, at vi kan blive ved med at lære og blive dygtigere og skabe en endnu bedre forestilling til jer publikummer.

Baltoppen LIVE som kulturhus er altafgørende for, at vores forestillinger kan tage sig ud, som de gør. Et professionelt hus med professionelt personale, der blandt andet skaber lys og lyd på vores forestillingen. Et hus, der indbyder til kunst i alle afskygninger, både professionel kunst men også amatørkunst, og som os, en god blanding af det hele.

Det fundament giver det perfekte hjemsted for vores store ambitiøse idéer. Og vi nyder at være i Baltoppen – det er vores andet hjem!

Om et lille øjeblik skal vi sige farvel til alle karakterne fra Lene Kaaberbøls Skammer-
serie. Det bliver trist, for de har fyldt alt i vores KLIMA-verden i tre år. Men heldigvis har vi allerede nye projekter i støbeskeen. Hvem ved? Måske byder vi indenfor i Baltoppen LIVE i 2020 til en ny, stor musical. En musical, der i endnu højere grad bygges op omkring mødet mellem amatører og professionelle.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *