Talentfuld trio gæster Smørum
Trio-Vitruvi-copy.jpg
Et af de mest lovende og efterspurgte kammerensembler ’Trio Vitruvi’ spiller sæsonens første koncert i Ledøje Smørum Musikforening på søndag. Foto: pr-foto
koncert Trio Vitruvi åbner sæsonen i Ledøje Smørum Musikforening søndag den 23. september klokken 15 i Kulturhuset, Flodvej 68, Smørum.

De tre unge og meget kompetente musikere, Niklas Walentin på violin, Jacob la Cour på cello og Alexander McKenzie ved klaveret, har spillet sammen siden sommeren 2013. På trods af trioens unge alder er de blevet et af Danmarks mest lovende og efterspurgte kammerensembler. Udover koncerter i Danmark har trioen også optrådt i koncertsale i resten af Europa, Rusland og Kina.

Trioen vandt DR Kammermusikkonkurrencen i 2014. I foråret 2018 havde trioen som ensemble debut fra Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums solistklasse. Dagen efter fløj de til USA på en turné, der blev afsluttet med en koncert i Carnegie Hall. Samtidig hermed udkom trioens debutplade med Schuberts sene mesterværker for klavertrio. Både koncerten og cd’en har udløst en lind strøm af anmelderroser.

Ved koncerten i Smørum bliver der spillet musik af Sjostakovitj, Ravel og Dvoràk. Gæstebilletter kan købes i forsalg via www.lsmusikforening.NemTilmeld.dk. Resterende billetter sælges kontant ved indgangen.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *