Lokal softballpige vinder guld i Israel
Softball-U19-i-Israel-copy.jpg
For tredje gang deltog en spiller fra Ballerup, nemlig Christina Simonsen, på det danske U19 softball damelandshold i Ayelet International Games i Eilat i Israel. Og endnu engang kom holdet hjem med guldmedaljer om halsen.

Turneringen, som har deltagelse af omkring 20 ikke-olympiske sportsgrene, blev afholdt for niende gang og danskerne har nu fået guld alle tre gange, de har deltaget.

Det milde vejr, der bydes på i marts gav derudover også pigerne mulighed for at deltage i en softball træningscamp nær byen Tel Aviv, og holdet kan på denne måde kickstarte deres udendørssæson før det ellers er muligt i Danmark.

Ungdomslandtræner Michelle Cantor udtaler: »Dette er en unik mulighed for vores ungdomlandshol til at starte sæsonen tidligere end vi kunne for nogle år siden. Det giver ikke blot pigerne en spillemæssig fordel, men er også med til at udvide deres forståelse for andre kulturer samt at skabe knytte holdet tættere sammen,« siger ungdomslandtræner Michelle Cantor og tilføjer:

»Holdet skal i år deltage i både de Nordiske Mesterskaber i Sverige i juni og de Europæiske Mesterskaber i Holland til juli og så håber vi, at holdet kan få optimalt udbytte af denne tyvstart på sæsonen.«

Ballerups damer åbner udendørssæsonen den 11. maj, hvor de tager imod Århus på deres hjemmebane på Rosenlundskolen klokken 12 og 14.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *