Lad dig ikke narre af fupta!
huxi.jpg
Anmeldelse Med sin nyerhvervede titel som doktor og professor rækker Huxi Bach nu en hjælpende hånd ud til den danske befolkning i sit nye one-man show ”Hjælp”.

Når Huxi indtager scenen med formelt tøj, talerstol og PowerPoint på storskærmen, bliver stemningen en smule formel.

Når han herefter starter showet ved at snakke om kvantemekanismen og opdagelsen af diabetes, kan man som 18-årig tilskuer ikke undgå at komme til at tænke på, om man er gået forkert i byen.

Dog formår Huxi at servere al denne videnskab med så meget humor, at publikum ikke kan lade være med at skraldgrine.

Gennem sit show berører Huxi emner som lærerkonflikten, botox, overflødig teknik og besøg fra det ydre rum. Med sin ekspertviden som professor og med sit farfar-gamle leksikon får han forklaret ting, som vi nu engang alle har undret os over: Hvorfor blev giraffen Marius blevet aflivet? – Jo, han var simpelthen for arrogant.

Huxi snakker om, hvordan mennesker før i tiden har hjulpet hinanden, og hvordan han mener, at vi slet ikke kan lade være med at hjælpe hinanden. På denne måde får Huxi draget paralleller mellem nutidens verden og en tidligere verden, hvor lægerne måtte smage på folkets tis for at kunne konstatere diabetes.

Efter at have overværet Huxi Bachs optræden på Baltoppen Live tirsdag den 8. april hersker der hos denne anmelder ingen tvivl om, at han har efterladt publikum med et godt grin og stof til eftertanke. For som han selv siger, er han der for at hjælpe os, for det har vi brug for: Vi skal lære at holde os til fakta og ikke lade os narre af ”fupta”!

 


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *