Ronja Røverdatter – over det grønne og oppe på skærmen
ronja.jpg
Anmeldelse Ronja Røverdatter gør sig igen aktuel i denne fremstilling af Astrid Lindgrens eventyrlige fortælling, om familiebånd og det at blive voksen, og fortællingen udsættes for den moderne teknologi.

Det var en mørk og stormfuld nat og på himlens hvælv sværmede det med skovhekse, da Røverkongen Mattis’ borg flænges af et blændende lyn helt ned til helvedesgabet og i modsætning til den Borka-skiderik har han fået sit første barn; en Røverdatter Ronja.

Sådan starter den velkendte roman af Astrid Lindgren om Ronja Røverdatter, og det gør denne opsætning også.

Historien er den samme, og den følger stort set til punkt og prikke Astrid Lindgrens roman om Ronjas overgang fra barn til voksen og hendes forhold til forældrene. Det er ikke i sig selv dårligt, men det betyder, at historien især for forældre og bedsteforældre ikke er så overraskende.

Til trods for dette er musikken skøn, og latteren bobler frem, når Rumpenisserne forvirret spørger: hvorfor det, og når de arme røvere må smide tøjet for at blive vasket.

Stor scene, lille lærred

Farvetemaet til opstillingen af Ronja Røverdatter er umiddelbart grøn, for både gulve og rekvisitter er dække af farven, men det er der også en grund til for scenen er en stor green-screen.

Bagerst hænger en stor skærm, der viser både sceneriske billeder som Mattisborgen, men også, Mattis’ skæggede smilende ansigt, da den stolte far løfter sin nyfødte datter op, som var det lille Ronja, der for første gang lagde øjnene på sin far.

Billederne på skærmen er med til at fastholde illusionen om, at man befinder sig på Mattisborgen, når Ronja og Birk hopper fra den ene grøntdækkede bænk til den anden, mens man oppe på skærmen ser, hvordan de to børn springer hen over helvedesgabet.

Alligevel stjæler skærmen også lidt af den magi, som der er i at se et teaterstykke, for skærmen skaber en barriere mellem skuespillerne og publikum. Opmærksomheden ledes også nemt væk fra skærmen og ned på skuespillerne, der springer rundt, når den ikke skal, men også da Ronjas skikkelse flimrer lidt, når hun ligger mellem anemonerne.

Til trods for dette, kan man næsten ikke lade være med at juble og råbe med, når Ronjas forårsskrig gjalder, og der blev da også råbt igennem, da Ronja ved vejs ende vender sit øre ud mod publikum i en opfordrende gestus.

Ronja Røverdatter var en fornøjelse at se, og er en god appetitvækker til de mindste og kan måske skabe interesse for Astrid Lindgrens fortællinger

Ronja Røverdatter blev set på Baltoppen LIVE søndag den 30. marts 2014.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *