Trafiksikkerhed i skolegården
Lastbilkaravane-2.jpg
Eleverne på Lundebjergskolen fik den store lastbil helt ind i skolegården. Det var der mange, som var glade for. Foto: Privatfoto
Lastbiler Lundebjergskolen fik besøg af lastbilkaravanen, der lærte de mindste om tung trafik og sikkerhed.

Fredag morgen mødte elevene på Lundebjergskolen i Skovlunde op til en skolegård, der så lidt andeledes ud end den plejer. For her havde en stor lastbil bevæget sig ind på pladsen, hvor der normalt er plads til leg og spil.

Men der var ingen grund til panik, for det hele var ganske planlagt og en del af »Lastbilkaravanen«, der blev mødt af cykler og gule refleksveste.

Det er lastbiltransportens brancheorganisation ITD, der står bag og som vil lære børn om varetransport og trafiksikkerhed.

I sikkerhedens navn begyndte det hele klokken 7.30, hvr politiet var mødt frem for at tjekke bilister, mens eleverne delte morgenbrød ud. Dermed blev det en lidt anden trafikal morgen end det plejer, hvor der normalt, i lighed med andre skoler, kan være ganske kaotisk ved mødetid.

Kravl på en lastvogn

Senere fortalte politi og en skuespiller, der spillede lastbilchaufføren »Magda« om trafiksikkerhed og synlighed. Det blev fulgt op med leg og snak om emnet, inden eleverne fik gule veste udleveret med teksten »pas på mig – jeg er sej«.

Endelig var der plads til et punkt, som mange af eleverne glædede sig til, nemlig at få lov til at kravle rundt på lastbilen. Både for at lege i den, men også for at se, hvor mange blinde vinkler der rent faktisk findes, og hvordan man undgår at havne i dem. Politiet fik også lavet et cykeltjek, så der var fuld sikkerhed på de to-hjulede.

Det var en succesrig dag, hvor både elever fik lært noget om et trafikemne, som de måske ikke var så opdateret på og hvor branchen samtidig fik fortalt om et både vigtigt og meget alvorligt trafiksikkerhedsmæssigt problem, der i den grad har relevans for børn på cykler.

Lastbilkaravane-1

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *