Skrald i køkkenet
Debat Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor man skal gøre af beholdere til al den sortering inde i sit køkken.

Nu har man en pose – som regel under køkkenvasken. Jeg er spændt på at høre, hvordan de indretter sig indendørs i Skovlunde, for det er vel ikke meningen, at man skal udenfor, hver gang man skal af med affald – eller?

2 kommentarer om “Skrald i køkkenet”

  1. Asbjørn siger:

    Jeg har oplevet, at jeg i Berlin skulle fordele mit affald i 11 forskellige bøtter “nede i gården” – ik´ så smart.
    I Sverige, sorterer de også enormt meget: mælkekartoner skylles GRUNDIGT, og gemmes i en kasse under vasken, foruden alt plastik (og det er det meste!!) og en kasse til dåser o.l. Aviser og flasker (hvide og ikke-hvide!) og pap og batterier afleveres på genbrugspladser eller i container”parker” medens alt mad kommes i komposterbare papirsposer (kommer med skraldebilen) og kommunen har udleveret en holder til posen til at sætte på indersiden af døren, og med en avis i bunden af posen fungerer det fint!! Så mængden af restaffald er minimal, så vi kunne snart nøjes med en lille spand RIGTIGT affald.
    Det fungerer, men det indebærer også, at “man tager skrald med” hver gang man skal handle .. og det er jo ikke meget anderledes end med skattevæsenet, Digital Postkasse o.m.a.: du skal selv lave arbejdet, når du har betalt!
    Fat det nu: Service er et fremmedord og service har vi ikke råd til; kun selv-service!!
    Så spar på irritationen og brug din energi på noget mere fornuftigt, hyggeligt og kærligt 🙂 end kamp mod vejrmøller.
    P.S. I Schweitz har man diskussion/afstemning om Borgerløn!! så er man nemlig fri fra smålig misundelse, snyd og bedrag og nidkærhed, man kan fritstille titusinder af bureaukrater og sagsbehandlere og alle kan tage det job de vil og tjene det (lidt eller meget) ekstra de har lyst til! så kunne der måske blive råd til og interesse for service igen!

  2. Lau Peinow siger:

    Kan kun være enig i dit synspunkt Jette Nielsen. Det er jo ikke alle husholdninger, der har et nyt køkken, hvor der i mange tilfælde er skabe med plads til diverse beholdere.
    Dette forhold skrev jeg om i min mail til Vestforbrændingen den 3. mar., og jeg har – d.d. – stadig IKKE fået svar på dette samt på øvrige tanker og spørgsmål.
    Såfremt du får svar, enten fra Ballerup Kommune eller fra Vestforbrændingen, kunne jeg forestille mig, at svaret ville være det samme som Trine Baarstrøm beskrev i Ballerup Bladet den 1. apr, m.h.t. placering af affaldsbeholdere.
    CITAT: ” Hvordan den enkelte husejer indretter sig med de nye beholdere kan – og vil – vi fra Ballerup Kommunes side ikke blande os i. I andre kommuner har vi set en række både opfindsomme og diskrete løsninger på den enkelte grund. Og jeg er overbevist om, at villaejerne i Skovlunde også vil finde en måde at indrette sig på med de nye affaldsbeholdere”.
    Se, det er jo en snak, man kan forstå – eller ? ? ? Den, der har sko’en på, kan mærke hvor den strammer.

    Med venlig hilsen og GOD PÅSKE

    Lau Peinow

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *