Årets tre første studenter på Borupgaard Gymnasium blev udklækket mandag morgen klokken kvart i ni og gik straks efter til flaghejsning sammen med rektor Thomas Jørgensen.
De klarede alle tre den sidste prøve flot: Anna Wittrup Jørgensen fik 12 i astronomi. Emil Filtenborg Olesen var til prøve i religion og scorede ligeledes 12, mens Katrine Hagen Johansen, ligeledes i religion scorede et sikkert 10-tal.
Deres planer for tiden efter sommerens fester og afslapning går i forskellige retninger, men alle tre har rejser til andre verdensdele på programmet: Anna vil bruge det kommende år på arbejde samt en stor rejse til Asien, inden hun går i gang med biomedicinske studier. Emil skal til Canada og uddanne sig til skiinstruktør, mens Katrine er en af de udvalgte 4.g’ere, som skal undervise i seks uger på BOAGs venskabsskole i WUXI, Kina.
Vanen tro var det gymnasiets første studenter, der fik lov at sende Dannebrog til vejrs. Foto: Flemming Schiller