105 tilskuere var mødt frem for at heppe på damerne i kampen mod Brønshøj.
BMS bragte sig i hurtigt foran, primær på et godt forsvarsspil og hurtige løb til kurven. Efter 1. periode førte BMS 17-4.
BMS tabte dog pusten lidt i 2. periode, og Brønshøj halede lidt ind på BMS’s forspring. Frem til starten af 3. periode førte BMS kun med 10 points, så det stod 34-24.
Herefter trak BMS i den grad fra og havde en scoringsperiode på 18 points, hvor Brønshøj ikke fik scoret. BMS spillede overbevisende resten af kampen, og der var ikke i løbet af kampen tvivl om udfaldet. BMS vandt 72-34.
Det er damernes første år i 1. division, og de har i den grad buldret frem i rækken. De har vundet alle deres kampe på nær en, og flere af sejrene har været overbevisende som i denne finalekamp.
Holdet består af erfarne, tidligere spillere på topplan, enten i basketligaen og en som professionel i udlandet, og så de talentfulde U18 damer.
Anden finalekamp spilles torsdag den 10. april klokken 18.30 i Grøndalscentret.
Topscorere fra BMS: Sarah Mortensen 34, Cecilie Jessen 8, Trine Skovlund Jensen 8.