Om fattigdom
Debat Jeg er glad for at kunne være sammen med andre om, hvad der forhåbentligt vil gå over i historien som, ikke kun den første i nyere tid, men også den bedste konference for fattige (Bekæmp Fattigdom NU! Red.) i Danmarks historie lørdag den 5. april 2014.

Lad os derfor ikke gå til bunds i fortvivlelsens dal. Jeg siger til jer, kære med-fattige, at selv om vi står over for vanskeligheder i dag og i morgen, så har jeg stadig et håb.

Det er et håb med dybe rødder i den danske medmenneskelighed. Jeg har et håb om, at en dag vil danskere rejse sig og leve op til den sande betydning af vores medmenneskelige velfærdssamfund:

Jeg mener at det er en selvfølgelighed, at alle mennesker skal behandles med anstændighed, for kun sådan kan de beholde deres værdighed«.

Jeg har et håb om, at en dag vil børnene af os fattige og børnene af de velstillede kunne sidde sammen omkring anstændighedens bord i de politiske højborge; – jeg har et håb

– Om at en dag vil selv Danmark; et land, der er ved at kvæles i uanstændighedens hede, der er ved at gå til af fordømmelsens hede, forvandles til en oase af velfærd og anstændighed; – jeg har et håb

– Om at min datter en dag vil leve i et land, hvor hun ikke alene vil blive bedømt på sin fattigdom, men på, hvordan hun er som menneske; – jeg har et håb i dag.

Jeg har et håb om, at en dag vil politikere, med deres fordømmende syn på fattige, med blandt andet Ole Birk i spidsen, hvis læber drypper af tomme løfter om indgriben og fordømmelse, ikke vil blive genvalgt,

Og at en dag, netop her i Danmark, vil fattige og velstillede kunne tage hinanden i hånden som ligeværdige medborgere; jeg har et håb i dag.

Jeg har et håb om, at en dag skal en hver form for forskelsbehandling, båret af fordømmelsens grimme ansigt ophøre. Det er mit håb.

Det er med dette håb, at jeg vil kæmpe for denne sag. Med dette håb vil vi ud af fordømmelsens bjerg kunne hugge en klippeblok af genvunden værdighed.

Med dette håb vil vi kunne forvandle Danmarks skurrende mislyde til en smuk medmenneskelig symfoni.

Med dette håb vil vi kunne arbejde sammen, bede sammen, kæmpe sammen, gå fallit sammen, forsvare velfærdssamfundet sammen, i bevidstheden om at en dag vil vi besidde vores værdighed.

Det vil være dagen, hvor alle Danmarks borgere med en ny betydning vil kunne synge »Der er et Yndigt land«,

Og hvis Danmark skal forblive et yndigt land– så må dette gå i opfyldelse. Når vi lader det genlyde af håb og vilje til forandring, når vi lader det genlyde fra hver landsby og hver flække, fra hvert landområde og hver storby, så vil vi kunne fremskynde den dag, hvor alle Danmarks borgere, sorte og hvide, jøder og hedninge, protestanter og katolikker, – igen – vil kunne tage hinanden i hænderne og – igen – kunne se hinanden i øjnene, med værdighed og stolthed over, at være en del, af dette dejlige land.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *