Jeg blev godt og grundig træt af at opleve, at flere og flere steder optrådte det mellemnavn som jeg fik i dåbsgaver og ALDRIG brugte.
Det ville ha’ været god service, at sende et brev (for det var før den digitale bølge) dengang man ændrede oplysningen i folkeregistret – vi kan da håbe, at de ansvarlige for disse opdateringer husker det næste gang. Ellers må vi vel til lommerne igen.
Det var så lidt sjovt at læse, at du Lene både optræder som Julø og Julsø i artiklen – håber at navnet i passet er korrekt. Rigtig god tur og godt du bragte emnet op.
Kommentar fra
redaktionen:
Kære Ellis, tak for dit læserbrev. Der røg et par s’er for meget med i artiklen i sidste uge. Det beklager vi. Det korrekte navn er Julø.